Åbent hus – Lolland Falster Airport

Lolland-Falster Airport og flyveklubberne inviterer til Åbent Hus 2024

Vi glæder os til igen at byde alle interesserede velkommen til Åbent Hus 2024 på Lolland-Falster Airport. Arrangementet finder sted søndag den 4. august fra kl. 10.00 til 16.00, hvor vi åbner både flyvepladsen og hangarerne for offentligheden.

Dagen byder på en spændende præsentation af et bredt udvalg af fly og materiel på jorden samt demonstrationer af forskellige former for flyvning over flyvepladsen. For dem, der ønsker en mere hands-on oplevelse, vil der mod betaling, være mulighed for rundflyvning med både helikopter og fly.

Vores program er fyldt med spektakulære aktiviteter, herunder overflyvning med to F-16 fly, motor-, helikopter- og svæveflyvning. Derudover vil der være faldskærmsudspring med flag og flyvning med modeljetfly, som vil udføre imponerende kunstner på himlen.

På jorden kan besøgende glæde sig til udstillingsstande fra Toldstyrelsen, Flyverhjemmeværnet, Flyvepladsudvalget, Politiet, Lolland-Falster Brandvæsen, veteranbilsejere, bilforhandlere, flyveklubberne, Faldskærmsklubben, Legal Streetrace og mange andre.

Vi ser frem til en dag med godt vejr, mange flyvninger og spændende stande. Vi håber, at mange vil kigge forbi for at se de prægtige flyvemaskiner og få en snak med piloterne.
Entre voksne kr. 80.-, børn (fra 3 -12 år) kr.50.-, gratis parkering.

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en spændende dag fyldt med oplevelser for hele familien.

Se også eventet på Facebook

Begivenheden er færdig.

Dato

04 aug 2024
Udløbet!

Tid

10:00 - 16:00

Mere info

Læs Mere

Lokation

Lolland Falster Airport - EKMB
Lolland Falster Airport - EKMB
Højbygårdvej 20B, 4970 Rødby
Hjemmeside
https://www.facebook.com/lollandfalsterairport/
Kategori